Forskel mellem versioner af "Koldinghus"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med 'C. F. Müller grundlagde en købmandsgård ved Sønderbro i 1828. I 1857 ansættes Andreas Jensen, der i 1873 overtog forretningen. Få år senere blev I. P. Jensen (1873-19...')
 
 
(13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
C. F. Müller grundlagde en købmandsgård ved Sønderbro i 1828. I 1857 ansættes Andreas Jensen, der i 1873 overtog forretningen. Få år senere blev I. P. Jensen (1873-1931) kompagnon i firmaet. Brødrene drev nu firmaet sammen indtil 1889, hvor de delte forretningen op, så Andreas Jensen fortsatte handlen med tømmer og bygningsartikler fra Parcelvej, mens broderen, I. P. Jensen overtog kolonial- og isenkramafdelingen i Søndergade. I 1915 nedlagdes kolonialforretningen og tilbage var kun isenkramengrosafdelingen, der også hurtigt solgtes fra. I. P. Jensen beholdt jern og stål, der senere blev udvidet med bl.a. rør, centralvarmeartikler og badeværelseudstyr.
+
[[Fil:Koldinghus_B4098.jpg|200px|thumb|right|Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen 1864, 1864. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg|300px|thumb|left|Fotograf Magnus Lind på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 +
[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg|300px|thumb|right|Koldinghus fra luften, oktober 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  
Da I. P. Jensen døde i 1931 overgik forretningen til et aktieselskab, hvor sønnerne Harald Jensen (1895-1975) og Andreas Jensen (1897-1965) blev direktører. Allerede i 1934 udtrådte Harald af selskabet, mens Andreas Jensen førte forretningen videre. Under Anden Verdenskrig blev forretningen ud til  Søndergade udsat for schalburgtage, der gjorde det nødvendigt at nedrive huset, der dog blev genopbygget i samme stil.
+
Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.  
  
I 1965 døde Andreas Jensen, og firmaet overtoges af svigersønnen Johan Sørensen. Herefter frasolgtes jern- og stålafdelingen samt VVS-artiklerne. Johan Sørensen blev i 1969 eneindehaver, og han solgte i 1989 bygningerne til entreprenør Peter Nielsen. I 1998 blev hele købmandsgården nedrevet  for at give plads til bolighuset Bahne, der siden har skiftet navn til Sinnerup.(Kolding Stadsarkiv)
 
  
 +
Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning, og slottet blev residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.
  
===Litteratur og kilder===
 
  
*Gunnar A. Engberg: Erhvervslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
+
Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre, og omkring 1720 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, men efter 1660 var kongelige besøg sjældne. 29. marts 1808 udbrød den brand, der lagde Koldinghus i ruiner. Spanske soldater, sendt herop af landets allierede, kejser Napoleon, fyrede så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, og i de næste 100 år henlå slottet som malerisk ruin.
*Eddie Troelsgaard: I.P. Jensen ved Sønderbro, Koldingbogen 2005.
+
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 65.08.
+
 
 +
Omkring 1890 stiftedes Museet på Koldinghus, og restaureringen, der afsluttedes med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus, begyndte. Den sidste del af restaureringen har ikke haft til formål at genskabe et kongeligt residensslot, men at bevare ruinen for eftertiden. Vældige teglstenstage er rejst over alle fløje, og syd- og østfløjen er restaureret med en moderne søjlekonstruktion, der skaber et enestående samspil mellem ruinen og den moderne arkitektur.
 +
 
 +
 
 +
Museet på Koldinghus rummer rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger er lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viser permanent Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage. I den nyrestaurerede sydfløj vises skiftende udstillinger af internationalt format.
 +
 
 +
== Se også ==
 +
* [[Kolding i 1808]]
 +
* [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808]]
 +
 
 +
==Litteratur og kilder==
 +
*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 +
*Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.
 +
{{Museer og seværdigheder i Kolding}}
 +
[[Kategori: Koldinghus]]
 +
[[Kategori:Museer]]
 +
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

Nuværende version fra 12. jun 2019, 11:56

Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen 1864, 1864. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fotograf Magnus Lind på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Koldinghus fra luften, oktober 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.


Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning, og slottet blev residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.


Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre, og omkring 1720 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, men efter 1660 var kongelige besøg sjældne. 29. marts 1808 udbrød den brand, der lagde Koldinghus i ruiner. Spanske soldater, sendt herop af landets allierede, kejser Napoleon, fyrede så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, og i de næste 100 år henlå slottet som malerisk ruin.


Omkring 1890 stiftedes Museet på Koldinghus, og restaureringen, der afsluttedes med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus, begyndte. Den sidste del af restaureringen har ikke haft til formål at genskabe et kongeligt residensslot, men at bevare ruinen for eftertiden. Vældige teglstenstage er rejst over alle fløje, og syd- og østfløjen er restaureret med en moderne søjlekonstruktion, der skaber et enestående samspil mellem ruinen og den moderne arkitektur.


Museet på Koldinghus rummer rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger er lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viser permanent Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage. I den nyrestaurerede sydfløj vises skiftende udstillinger af internationalt format.

Se også

Litteratur og kilder

  • P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
  • Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.