Forskel mellem versioner af "Koldinghus"
(Oprettede siden med 'C. F. Müller grundlagde en købmandsgård ved Sønderbro i 1828. I 1857 ansættes Andreas Jensen, der i 1873 overtog forretningen. Få år senere blev I. P. Jensen (1873-19...') |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | [[Fil:Koldinghus_B4098.jpg|200px|thumb|right|Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen 1864, 1864. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | |
| + | [[Fil:Koldinghus_B11883.jpg|300px|thumb|left|Fotograf Magnus Lind på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| + | [[Fil:Koldinghus_B11937.jpg|300px|thumb|right|Koldinghus fra luften, oktober 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | + | Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet. | |
| − | |||
| + | Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning, og slottet blev residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden. | ||
| − | |||
| − | + | Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre, og omkring 1720 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, men efter 1660 var kongelige besøg sjældne. 29. marts 1808 udbrød den brand, der lagde Koldinghus i ruiner. Spanske soldater, sendt herop af landets allierede, kejser Napoleon, fyrede så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, og i de næste 100 år henlå slottet som malerisk ruin. | |
| − | * | + | |
| − | + | ||
| + | Omkring 1890 stiftedes Museet på Koldinghus, og restaureringen, der afsluttedes med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus, begyndte. Den sidste del af restaureringen har ikke haft til formål at genskabe et kongeligt residensslot, men at bevare ruinen for eftertiden. Vældige teglstenstage er rejst over alle fløje, og syd- og østfløjen er restaureret med en moderne søjlekonstruktion, der skaber et enestående samspil mellem ruinen og den moderne arkitektur. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Museet på Koldinghus rummer rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger er lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viser permanent Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage. I den nyrestaurerede sydfløj vises skiftende udstillinger af internationalt format. | ||
| + | |||
| + | == Se også == | ||
| + | * [[Kolding i 1808]] | ||
| + | * [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808]] | ||
| + | |||
| + | ==Litteratur og kilder== | ||
| + | *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | ||
| + | *Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004. | ||
| + | {{Museer og seværdigheder i Kolding}} | ||
| + | [[Kategori: Koldinghus]] | ||
| + | [[Kategori:Museer]] | ||
| + | [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | ||
Nuværende version fra 12. jun 2019, 11:56
Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.
Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning, og slottet blev residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.
Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre, og omkring 1720 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, men efter 1660 var kongelige besøg sjældne. 29. marts 1808 udbrød den brand, der lagde Koldinghus i ruiner. Spanske soldater, sendt herop af landets allierede, kejser Napoleon, fyrede så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, og i de næste 100 år henlå slottet som malerisk ruin.
Omkring 1890 stiftedes Museet på Koldinghus, og restaureringen, der afsluttedes med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus, begyndte. Den sidste del af restaureringen har ikke haft til formål at genskabe et kongeligt residensslot, men at bevare ruinen for eftertiden. Vældige teglstenstage er rejst over alle fløje, og syd- og østfløjen er restaureret med en moderne søjlekonstruktion, der skaber et enestående samspil mellem ruinen og den moderne arkitektur.
Museet på Koldinghus rummer rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger er lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viser permanent Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage. I den nyrestaurerede sydfløj vises skiftende udstillinger af internationalt format.
Se også
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.
Genforenings- og Grænsemuseet • Geografisk Have(Kolding Miniby) • Harteværket • Koldinghus • Kongeåmuseet • Landbomuseet • Sygeplejehistorisk Museum • Trapholt
