Kolding Stentrykkeri
Kolding Stentrykkeri blev grundlagt d. 23. oktober 1867 af J. C. J. Neuhausen (1828-1912) og Hans Peter Ditlev Petersen Grün (f. 1842 i Flensborg) under firmanavnet J. C. Neuhausen & P. Grün.
Stentrykkeriet var placeret i Vestergade 12, men flyttede senere til Munkegade 3.
I 1877 udtrådte Neuhausen og oprettede under eget navn et trykkeri, hvorefter Peter Grün under eget navn fortsatte forretningen.
I 1900 overtog man Kolding litografiske Anstalt, der var grundlagt i 1892 af M. S. A. Hartmann (1855-1912), og samme år optoges sønnen Carl Martin Grün som medindehaver. Denne overtog firmaet i 1912.
I 1926 afstod Carl Martin Grün virksomheden til P. N. Orm (f. 1878).
I 1946 blev firmaet overtaget af brødrene Johan Hansen (f. 1918) og Robert Hansen (f. 1925). Robert Hansen blev eneindehaver i 1950.
Kilder og litteratur
- Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950).