Kolding Skibsværft
Siden Kolding Havns etablering i 1843 havde der fundet skibsbyggeri sted på havnen. Den første skibsbygger var Gøthe West (1812-1882) fra Middelfart, der mellem 1851-1858 byggede flere skonnerter og jagter. Skibsbygger Hans Jørgen Christian Hansen (1842-1913) fra Aabenraa overtog efterfølgende værftet. Han byggede ligeledes store sejlskibe, men i slutningen af 1870'erne ebbede det ud.
I de næste mange år fandt der ikke skibsbyggeri sted i Kolding, men dette ændrede sig i 1893, da skibsbyggeren Jens Christian Christensen (1853-1914) fra Assens etablerede et skibsbyggeri på havnens nordside, nærmere bestemt ved det senere svajebassin.
Jens Christian Christensen, der kom fra en skibsbygger-familie, byggede i de første år fiskekuttere, lystkuttere og mindre både. Fra 1898 påbegyndtes byggeriet af større sejlskibe, og frem til hans død i 1914 byggede han blandt andet syv skonnerter. Sønnen Christian Valdemar Kragh Christensen (1885-1957) overtog efterfølgende skibsbyggeriet, der kort efter blev udvidet. Han byggede forskellige fartøjer, her blandt andet en del kvaser og lystkuttere, men det var især en række store skonnerter fra 1917-1920, som han blev kendt for. Skibene blev bygget i en tid, hvor krigspriser og mangel på materiale dominerede branchen.
I 1927-1928 var skibsværftet nødsaget til at flytte længere ud på nordkajen, idet Kolding Eksportmarkeds arealer skulle udvides. I september 1928 havde Christian Valdemar ikke længere mod på at drive sin virksomhed videre, så skibsværftet blev sat til salg. I oktober 1928 overgik værftets nye leje til skibsbygger Christian Jensen Hedemand (1891-1966) fra Skærbæk, som i forvejen var ansat på værftet. I løbet af 1930’erne foretog C. J. Hedemand mange reparationer, ligesom han byggede mindre lystbåde og joller.
Da Faaborg Skibsværft i 1943 ønskede at åbne i filial i Kolding med træ- og stålskibsbyggeri for øje, var der forhandlinger om et samarbejde med Kolding Skibsværft. Planerne løb dog ud i sandet, hvilket den igangværende verdenskrig hovedsageligt var årsag til.
I marts 1955 ønskede Hedemand ikke længere at drive værftet, og bådebygger Anders Madsen Petersen (1907-1989) overtog efterfølgende lejemålet. A. M. Petersen havde tidligere været ansat på Kolding Skibsværft, ligesom han havde været aktiv som bådebygger på havnens sydside siden midten af 1940'erne. Han fortsatte med bådebyggeri, reparationsarbejde og ombygninger på værftet.
Da en større havneudvidelse skulle finde sted i slutningen 1950’erne, var skibsværftet endnu engang nødsaget til at flytte længere ud på nordkajen.
I 1967 købte et sydjysk konsortium værftet af A. M. Petersen. Konsortiet bestod af direktør Georg Gimbel, arkitekt Henning Noes-Pedersen samt ingeniør T. Anderskov, Esbjerg. Formålet var at hindre, at værftet overgik til andre formål. Man ville bevare byens eneste værft, og bygge kuttere, sejlbåde og motorbåde. Der blev forhandlet med Helmer Hansen fra H. og G. Hansens Kutterværft, Århus, som kort efter overtog værftet i Kolding, der kom til at hedde Kolding Bådebyggeri. Værftet ombyggede bl.a. fiskekuttere, og startede i 1970 produktion af glasfiberbåde.
I 1972 blev værftet solgt til fabrikant Laurids Knudsen, og det blev efterfølgende omdøbt til Kolding Yachtværft. Der var tale om et værft for motorsejlere og havkrydsere, og i løbet af 1970'erne var det også involveret i produktionen af glasfiberbåde.
Henvisninger
- Kolding Stadsarkiv, A601: Havneudvalgets arkiv.
- Ludvig Thomsen - Kolding Sejlskibe.
- Jacob Krause - Skibs- og bådebyggeri på Kolding Havn, i Livet og historien i Sydøstjylland, 2022.
- Hejmdal - 18-5-1973 og 10-2-1974.
