Josef Jensen
Født: 8. oktober 1889
Død: ?
Ægtefælle: Musse Jensen
Erhverv: Købmand, depotindehaver
Josef Jensen (f. 8-10-1889, Løkken, d.?), købmand, depotindehaver.
Søn af vognmand og gårdejer Christian Jensen.
Uddannet i kolonial hos købmand Emil Møller, Hjørring i 1904-1909. Var kommis samme sted i 1909-1910. Frekventerede den Jydske Handelshøjskole i Aarhus i 1910-1911. Blev ansat i A/S I. O. Brandorffs Eftf.. I Kolding i 1911-1916, i firmaet Kaalund & Henriksen, Kolding 1916-1919 og i A/S C. L. Loehrs Fabrikker, Fredericia i 1919-1928.
Han grundlagde en agenturforretning og et øldepot – herunder bl.a. depot for A/S Tuborgs Bryggerier i Brørup, og etablerede sig som selvstændig købmand i 1929. Virksomheden blev flyttet til Dalbygade 1 i Kolding i 1931. Samme år overtog han lokalrepræsentationen for A/S Tuborg Bryggerier i Kolding. Han overtog Tuborgs depot i Kolding i 1939.
Var revisor i Foreningen af Tuborg- og K.B.-forhandlere vest for Storebælt af 1948.
Gift d. 16-7-1952 med Musse Jensen (født Petersen).
Kilder og litteratur
- I. P. Hemmer Hansen (red.) - Dansk Købmandsstand (1955).