Hotel Kolding

Fra KoldingWiki
Version fra 20. aug 2021, 14:00 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Hotel Kolding, 1920'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Hotel Kolding, juli 1990. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

På en af byens mest centrale adresser, Akseltorv 5, opførte Emil Vett og Theodor Wessel i 1886 den store bygning tegnet af arkitekt Johan Christian Fussing, der var inspireret af venetiansk renæssance. Vett og Wessel, der var grundlæggerne af Magasin du Nord, havde i den første tid forretning i stueetagen. Ovenpå var der en stor lejlighed og resten var indrettet til hotelværelser med højt til loftet og stuk.

Der var tale om byens fine hotel, og digterne Herman Bang og Holger Drachmann samt den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson boede bl.a. på hotellet. Det samme gjorde kongerne Frederik 8. og Christian 10.

Fra omkring 1900 blev hotellet også kendt for sin restaurant, der først lukkede i 1979.

Den første hotelvært var J. F. Hornstrup, derefter fulgte Carl Lundgren i 1903. I november 1940 blev hotellet solgt til savværksejer Jeppe Juhl, men Carl Lundgren fortsatte som direktør indtil 1952. Dernæst var overtog Holger Svendsen rollen som hotelvært efterfulgt af Johannes Rasmussen i 1962. I starten af 1970'erne var der skiftende ejere indtil 1978, da Aase og Erling Eriksen tog over. De overlod hotellet til deres sønner i 1990, men i midten af 1990'erne lukkede det. Der blev indrettet klubværelser i bygningen, indtil den i 1998 ombyggedes til 30 ejerlejligheder. Bygningen stod oprindelig i mursten, men blev i 1990'erne hvidmalet.

Litteratur og kilder

  • Sørensen, Søren Flø. Hotel Kolding – en byggesag fra 1885, Koldingbogen 1986.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.
  • Ribe Stifts-Tidende 25-11-1940.