Harald Tranberg

Fra KoldingWiki
Harald Tranberg

Født: 11. marts 1911

Død: ?

Ægtefælle: Lizzi Tranberg

Erhverv: Grosserer, Direktør

Harald Tranberg (f. 11-3-1911, København – d.?), Grosserer, direktør.

Søn af maskinfabrikant Søren Christian Tranberg og hustru Ane Kathrine Tranberg (født Olufsen).

Handelsuddannet i faderens virksomhed, A/S Søren TranbergFynsvej 109-117. Blev automobilsælger hos Motor Company, Kolding, og derefter rejseinspektør i A/S Wilh. Nellemann i Randers for Morris automobiler. Blev senere direktør i A/S Søren Tranberg og Tranberg Trading Company i kompagni med broderen Carl Tranberg (f. 1918).

Han blev medlem af DNSAP d. 14-4-1943, og ved befrielsen 1945 blev han anholdt og sigtet for spionage. Harald Tranberg blev løsladt d. 17. november 1945, da vidner overbeviste retten om, at evt. tyske forbindelser udelukkende omhandlede handel.

Gift d. 4-4-1950 med Lizzi Tranberg (født Kofoed). Bosat i Strandhuse

Kilder og litteratur

  • Tage Agdal - Den danske motorbranche - Bind I (1962).
  • Dansk Civilingeniørstat 1955 (1956).
  • Kolding Folkeblad 17-11-1945.
  • Horsens Avis - 26-7-1945.