Forskel mellem versioner af "Hans Orla Willy Petersen"

Fra KoldingWiki
(Oprettede siden med 'Maskinarbejder Hans Orla Willy Petersen (Skotte-Petersen eller Aalborg-Petersen) (1915-2000) var født i Aalborg og fra 1938 bosiddende i Kolding. Hans arbejdsplads var genn...')
 
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil:Skotte-Petersen1.jpg|300px|thumb|right|Skotte-Petersen på vandretur langs Troldhedebanen, 1968. Kolding Stadsarkiv, Fotograf P. Thastum.]]
 +
[[Fil:Skotte-Petersen2.jpg|300px|thumb|right|Skotte-Petersen med sine kreationer, 1986. Kolding Stadsarkiv, Fotograf P. Thastum.]]
 +
 
Maskinarbejder Hans Orla Willy Petersen (Skotte-Petersen eller Aalborg-Petersen) (1915-2000) var født i Aalborg og fra 1938 bosiddende i Kolding. Hans arbejdsplads var gennem alle år [[De Danske Mejeriers Maskinfabrik]].
 
Maskinarbejder Hans Orla Willy Petersen (Skotte-Petersen eller Aalborg-Petersen) (1915-2000) var født i Aalborg og fra 1938 bosiddende i Kolding. Hans arbejdsplads var gennem alle år [[De Danske Mejeriers Maskinfabrik]].
  

Versionen fra 24. apr 2013, 12:18

Skotte-Petersen på vandretur langs Troldhedebanen, 1968. Kolding Stadsarkiv, Fotograf P. Thastum.
Skotte-Petersen med sine kreationer, 1986. Kolding Stadsarkiv, Fotograf P. Thastum.

Maskinarbejder Hans Orla Willy Petersen (Skotte-Petersen eller Aalborg-Petersen) (1915-2000) var født i Aalborg og fra 1938 bosiddende i Kolding. Hans arbejdsplads var gennem alle år De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

Under besættelsen blev han hurtigt antitysk, da en af hans barndomskammerater fra Aalborg blev dræbt af tyske soldater. Han fortæller i sine erindringer, at han i 1941 på opfordring lavede stempler til at mærke 5-øres mønter med det sovjetiske hammer og segl. Fra 1942 omdelte han illegale blade, og i 1944 lavede han og hans kammerater klatresko, så de med mellemrum kunne kravle op i telefonpælene og skære telefonledningerne over, så forbindelsen til Tyskland var afbrudt.

Han var aktivt medlem af Dansk Vandrelaug i Kolding og som medlem af Kolding Smalfilmklub, hvor han viste film hovedsageligt fra sine rejser i Skotland.

Hans Orla Willy Petersen fik sit tilnavn Skotte-Petersen efter at han begyndte at gå med kilt. En skik som han lærte sig under sine rejser i Skotland i 1960erne. Senere gik han også med andre spraglede skørter. Hans Petersen havde fra naturens hånd ildrødt hår, og da det blev gråt farvede han det rødt. Skotte-Petersen designede selv sine kilte, skørter og hatte. Som han sagde: ”Jeg vil med min påklædning gøre lidt oprør mod det kommunale sandfarvede udseende”. Han medvirkede i mange radio og fjernsynsudsendelser. Både lokalt og nationalt.

Hans Orla Willy Petersen fik fire børn. Et af børnene døde ved en tragisk trafikulykke og denne begivenhed prægede ham dybt. (Kolding Stadsarkiv)


Litteratur og kilder

  • Aktuelt 10.4.1967.
  • Folkebladet Sydjylland 24.6.1986.
  • Jyske Tidende 27.4.1968. 30.4.1967.
  • Jydske Kolding 22.6.1986. 10.8.1988.
  • Kolding Stadsarkiv: A 8180 H. O. W. Petersen erindringer. Lydbånd L 91 og L358. Film F 60-67. Ålborg-Petersen fortalt af Birger Pheiffer i Seest – Fra landsby til By, 2007.