Halfdan Hansen

Fra KoldingWiki

Halfdan T. Hansen

Født: 25. juli 1911

Død: ?

Ægtefælle: Rigmor Hansen

Erhverv: Tømrermester og arkitekt

Halfdan T. Hansen (f. 25-7-1911, Strøby – d.?), tømrermester, arkitekt.

Søn af førstelærer Ib Christian Hansen.

Uddannet hos tømrermester J. P. Larsen, Magleby i 1930. Frekventerede Haslev Bygmesterskole i 1931. Tog konstruktøreksamen i Odense i 1934, og bygningsteknikum i 1936. Arbejdede som arkitekt hos arkitekt H. Chr. Rasmussen, Kolding 1936-1945. Etablerede sig som selvstændig tømrermester i Kolding i 1945. Flyttede virksomheden til en nyopført ejendom med moderne maskinsnedkeri på Haderslevvej 154 i 1957. Halfdan Hansen udførte bl.a. en del boligbyggeri (ca. 500 lejligheder) for Arbejdernes Andelsboligforening og for Socialfilantropisk Byggeselskab. Medvirkede også ved opførelsen af Sdr. Vang Skole og af Sankt Hedvigsøstrenes Skole.

Medlem af bestyrelsen for Kolding Tømrermesterforening og revisor samme sted fra 1950. Medlem af Beregnerudvalget f. hærens bygningstjeneste fra 1953. Formand for Kolding Mandskor fra 1942.

Gift i 1937 med Rigmor Hansen (født Mortensen). Bosat på A. M. G. Friis Vej 6.

Kilder og litteratur

  • Tage Uhrskov - Tage Uhrskov - De Danske Træerhverv – Bind II (1959)