Gartneriet Nørrebakke
Fra KoldingWiki
Gartneriet Nørrebakke lå på Dyrehavevej i Kolding og blev grundlagt i 1926 af Carl Bredskov. Gartneriet omfattede 1 hektar land. På gartneriet blev dyrket tomater, jordbær og krysantemum.
Carl Bredskov blev født den 16.02.1899 i Jungshoved og var søn af smed F. Bredskov. Carl var uddannet på Oremandsgaard 1914 til 1916 og på Holsteinsborg i 1916-1918. Han havde derudover også været på Havebrugsskolen Vilvorde i 1918-1919. Han havde arbejdet som medhjælper hos A.S. Pedersen i Kolding 1919-1920 og derudover opholdt sig i Holland og Frankrig i 1920-1921 og haft ansættelse hos den gamle kirkegård i Kolding i 1921-1926. Han var desuden medstifter af GASA i Kolding og sad i bestyrelsen for denne i en periode.
Litteraturliste
- Johannes Tholle 1935, Danske Gartnerivirksomheder - Skildringer af vore dages gartnerivirksomheder, deres indehavere og ledere samt disses medarbejdere (bind 2), s. 1535