Forskel mellem versioner af "Fattigvæsnet"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, i Kolding sandsynligvis til det daværende kloster. | Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, i Kolding sandsynligvis til det daværende kloster. | ||
| − | I 1800'tallet var der først fattiggård i Klostergade, senere byggede man en ny i Skolegade. | + | I 1800'tallet var der først fattiggård i [[Klostergade]], senere byggede man en ny i [[Skolegade]]. |
| − | Overmarksgården blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt. | + | [[Overmarksgården]] blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt. |
I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg. | I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne på Rigsarkivets afdeling i Viborg. | Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne på Rigsarkivets afdeling i Viborg. | ||
| − | Efter 1860'erne er kilderne kommunale, og derfor opbevaret på Kolding Stadsarkiv. | + | Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i 186X indføres kommunalt bystyrer med byråd(ude i landsognene sogneråd), og derfor opbevaret på Kolding Stadsarkiv. |
Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance. | Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance. | ||
Versionen fra 31. jan 2018, 00:36
- Der arbejdes stadigt på artiklen
Fattigvæsnet(idag socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde.
Historiske baggrund
Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, i Kolding sandsynligvis til det daværende kloster.
I 1800'tallet var der først fattiggård i Klostergade, senere byggede man en ny i Skolegade.
Overmarksgården blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.
I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.
Hvilke kilder findes der
Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne på Rigsarkivets afdeling i Viborg.
Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i 186X indføres kommunalt bystyrer med byråd(ude i landsognene sogneråd), og derfor opbevaret på Kolding Stadsarkiv.
Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance.
Henvisninger
- Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]
