Erik Gjørup Tauber
Født: 24 september 1782
Død: 15 juni 1854
Ægtefælle: Ovine Lucie Hvid
Erhverv: Rektor
Erik Gjørup Tauber, omtalt rektor Tauber (født 24 september 1782, Odense - død 15 juni 1854, København) rektor ved Kolding Latinskole (i dag Kolding Gymnasium).
Erik Gjørup Tauber kom fra en slægt af rektorer ved danske gymnasier (dengang kaldet latinskoler). Tauber selv havde taget teologisk embedseksamen i 1804 og derefter ved en slags selvstudie forberedt sig til lærergerningen, han skulle have fået stor anerkendelse som både teolog og historiker. Tauber var rektor for Kolding Latinskole i årene 1818 til 1822.
Efter arbejdet som rektor i Kolding blev Tauber udnævnt som direktør for Sorø Akademi, muligvis på grund af et problematisk forhold til lærerpersonalet på akademiet søgte han i 1830 hans afgang. Året efter i 1831 udnævntes han som rektor for Frederiksborg lærde Skole, denne stilling mistede han dog angiveligt ifølge Johannes Fibiger på grund af sin optræden ved Frederiksborg bys brand i 1834, Tauber selv udlagde dog sagen anderledes og klagede bl.a. over at hans store bibliotek var gået op i flammer under branden. Tauber selv beklagede sig bl.a. over branden således "Ved Siden af lysende Beviser paa Menneskekærlighed viste sig under denne Ildebrand desværre ogsaa Træk af Ligegyldighed, Ladhed, Raahed ... I agtighed, især hos Landboerne fra Kulsvieregnene, der var indkaldte til Brandhjælp", denne skrivelse blev dog for meget for flere af byens beboere og bl.a. sognefogederne indgav stævning mod Tauber, der endte med at tilbagekalde sine udtalelser og betale en bødestraf på otte rigsdaler for udtalelserne. Herefter synes Tauber at være gået på pension, eller have levet som privatmand, dels i København, dels på rejser i udlandet, indtil han døde i 1854.
Om tiden som rektor berettede Tauber bl.a. at i 1820 havde den lokale politimester klaget til ham over at flere at Kolding Latinskoles øverste Klasses Disciple (ældste elever red,) havde "besøgt Værtshuse, hvor der var Bal med mere og lavet Klammeri med Vægteren, hvem de havde begegnet med utilbørlig Tale, ja endog med Skældsord".
Rektor Tauber udgav i 1822 en topografiske skildring af Kolding og omegn, hvor han bl.a. beskrev Marielundsskoven som en romantisk skønhed. Om Kolding beskrev han at ligeså "lys og levende, omegnen er om Kolding, så mørk og trist er Kolding selv. Den har samme Skjæbne som alle ældgamle Bygninger, der har været forskånede for Ildebrand. Tidens tand har stærkt gnavet på den, og dens regeneration er forhindret ved adskillige lokale omstændigheder. Når derfor smalle, slet brolagte Gader tillade Fodgængeren at afdrage sin Opmærksomhed fra Fødderne, møder hans Blik sædvanligen skæve Bindingsværkshuse, stundum med Engle-hoveder på Enden af Stolperne, eller udhængende Gavlhuse, hvor det øvre Stokværk stedse rager fremover det nedre. Ingensteds så jeg i byer af lige størrelse færre grundmurede bygninger fra den nyere Tid"
Erik Gjørup Tauber blev gift med Ovine Lucie Hvid (1785-1854).
Henvisninger
- Seks rektorer, af Georg Bruun; Kolding højere Almenskole / Kolding Gymnasiums, årsskrift 1927