Ejnar Konstantin-Hansen

Fra KoldingWiki

Ejnar Konstantin-Hansen (f. 1911, d. marts 2000). Ingeniør, tegnestuechef.

Var sidste barnebarn af guldaldermaleren Carl Chr. Constantin Hansen, og faderen, K. Konstantin-Hansen, var en af grundlæggerne af De Danske Mejeriers Maskinfabrik. I denne faderens virksomhed blev Ejnar Konstantin-Hansen udlært som smed.

Han læse efterfølgende til Ingeniør på Teknikum, hvor han blev ingeniør i 1935 og straks efter fik ansættelse hos F.L. Schmidt. Efter krigen var han i en periode ansat i patentdirektoratet, inden han i 1954 vendte tilbage til Kolding og blev tegnestuechef på De Danske Mejeriers Maskinfabrik, hvor han var ansat indtil han i 1975 gik på pension.

Efter at være fratrådt virkede han ved flere lejligheder som rådgiver for Pasilac i forbindelse med patentsager.