Forskel mellem versioner af "Ejnar Konstantin-Hansen"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Ejnar Konstantin-Hansen (f. 1911, d. marts 2000). Ingeniør, tegnestuechef. | Ejnar Konstantin-Hansen (f. 1911, d. marts 2000). Ingeniør, tegnestuechef. | ||
| − | Var sidste barnebarn af guldaldermaleren Carl Chr. Constantin Hansen, og faderen, [[Karl Kristian Konstantin-Hansen]], var en af grundlæggerne af [[De Danske Mejeriers Maskinfabrik]]. | + | Var sidste barnebarn af guldaldermaleren Carl Chr. Constantin Hansen, og faderen, [[Karl Kristian Konstantin-Hansen]], var en af grundlæggerne af [[De Danske Mejeriers Maskinfabrik]]. |
| + | |||
| + | Bror til [[K. Konstantin-Hansen]]. | ||
| + | |||
| + | Ejnar Konstantin-Hansen blev udlært som smed i faderens virksomhed. | ||
Han læse efterfølgende til Ingeniør på Teknikum, hvor han blev ingeniør i 1935 og straks efter fik ansættelse hos F.L. Schmidt. Efter krigen var han i en periode ansat i patentdirektoratet, inden han i 1954 vendte tilbage til Kolding og blev tegnestuechef på De Danske Mejeriers Maskinfabrik, hvor han var ansat indtil han i 1975 gik på pension. | Han læse efterfølgende til Ingeniør på Teknikum, hvor han blev ingeniør i 1935 og straks efter fik ansættelse hos F.L. Schmidt. Efter krigen var han i en periode ansat i patentdirektoratet, inden han i 1954 vendte tilbage til Kolding og blev tegnestuechef på De Danske Mejeriers Maskinfabrik, hvor han var ansat indtil han i 1975 gik på pension. | ||
Versionen fra 2. nov 2020, 11:33
Ejnar Konstantin-Hansen (f. 1911, d. marts 2000). Ingeniør, tegnestuechef.
Var sidste barnebarn af guldaldermaleren Carl Chr. Constantin Hansen, og faderen, Karl Kristian Konstantin-Hansen, var en af grundlæggerne af De Danske Mejeriers Maskinfabrik.
Bror til K. Konstantin-Hansen.
Ejnar Konstantin-Hansen blev udlært som smed i faderens virksomhed.
Han læse efterfølgende til Ingeniør på Teknikum, hvor han blev ingeniør i 1935 og straks efter fik ansættelse hos F.L. Schmidt. Efter krigen var han i en periode ansat i patentdirektoratet, inden han i 1954 vendte tilbage til Kolding og blev tegnestuechef på De Danske Mejeriers Maskinfabrik, hvor han var ansat indtil han i 1975 gik på pension.
Efter at være fratrådt virkede han ved flere lejligheder som rådgiver for Pasilac i forbindelse med patentsager.
