Dagplejen

Fra KoldingWiki
Dagplejemor 1978. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Den første private dagpleje i Kolding blev oprettet den 20. juni 1966 som en midlertidig løsning. I dagplejens første år blev der oprettet pladser til 22 børn. Dette antal blev øget til 50 i 1969.

I 1970erne stod det klart, at dagplejeordningen var kommet for at blive, og efterfølgende blev organiseringen af den struktureret. Fra 1972 blev der tilbudt kurser til dagplejerne, fra 1981 blev grundkurset obligatorisk. I 1972 var der ca. 1200 daginstitutionspladser i kommunen, heraf var 150 pladser til de 0-2 årige børn (vuggestue og dagpleje). I forbindelse med bygge- og anlægsstoppet i 1973 så man sig nødsaget til at hæve dagplejebørnsalderen fra 2 til 3 år.

Selv om der i dag er 22 daginstitutioner i Kolding Kommune, der har vuggestuepladser, bliver den overvejende del af de 0-3-årige passet i kommunal dagpleje.

Pasningsgarantien blev introduceret i 1998 ved lov. Kravene til kommunerne blev skærpet i 2004. Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld havde alle pasningsgaranti i 2004.


Litteratur og kilder

  • Tove Jørgensen: Kolding Kommunale Dagpleje gennem 25 år, Koldingbogen 1991.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig samling: 38.5.