Forskel mellem versioner af "Christiansminde"

Fra KoldingWiki
m
m
 
(21 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
−
[[Fil:Christiansminde_B31588.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde pavillion og anløbsbro, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+
[[Fil:Christiansminde_B31588.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde pavillion, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  
−
Spise- og forlystelsessted, som blev opført omkring 1887 på [[Kolding Fjord]]s sydside, omtrent lige overfor det sted, hvor senere [[Julemærkesanatoriet]] blev bygget.
+
Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.
  
−
Det var gårdejer [[Victor Petersen]], der på eget initiativ og på egen jord byggede Christiansminde. Stedet blev hurtigt et yndet udflugtsmål. Den Christian, som ifølge Victor Petersen fortjente at blive mindet, var Kong Christian den 9.
+
Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Fjorddampskibsselskabets damper KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.
  
−
I august 1887 kunne man læse Victor Petersens annonce i Kolding Folkeblad: "Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt min høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse".  
+
Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: "Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse".
  
−
Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. Christiansminde blev nedlagt i 1955, og blev efterfølgende brugt som hønseri, indtil det blev lukket i 1966. Herefter lå stedet øde hen, og i 1977 brændte det ned. (Kolding Stadsarkiv).
+
Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.
 +
 
 +
I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis.
 +
 
 +
I starten af 1956 solgte Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned.  
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===
  
 
*Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.
 
*Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.
 +
*Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.
−
*Kolding Folkeblad - 18-8-1887.
+
*Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955
 +
*Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956
 +
*Herning Avis - 3-9-1956.
 +
*Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955
 +
 
  
 
[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]
 
[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]

Nuværende version fra 15. jan 2024, 12:13

Christiansminde, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Christiansminde pavillion, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.

Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor Julemærkesanatoriet senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Fjorddampskibsselskabets damper KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.

Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i Kolding Folkeblad: "Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse".

Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. Ålestangernes Sangforening af 1887. I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden M/S CHRISTIANSMINDE i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.

I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte Løverodde-pavillonen på mystisk vis.

I starten af 1956 solgte Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned.

Litteratur og kilder

  • Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.
  • Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.
  • Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955
  • Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956
  • Herning Avis - 3-9-1956.
  • Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955
Hentet fra "http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&oldid=25198"