Christian Flindt

Fra KoldingWiki

Christian Mads Rasmussen Flindt

Født: 12. august 1871

Død: 16. august 1944

Ægtefælle: Ane Katrine Flindt (1), Bertha Margrethe Flindt (2)

Erhverv: Hotelejer


Christian Mads Rasmussen Flindt (f. 12-8-1871 - d. 16-8-1944), hotelejer.

Christian Flindt blev født i Svendborg d. 12. august 1871.

Omkring 1900 var han overkelner på Hotel Vejle. På et tidspunkt var han også hotelforpagter af Centralhotellet i Svendborg.

Han var ejer af Jernbanehotellet i Munkegade 6 i Kolding fra ca. 1907 til 1908 og igen fra 1912-1924.

I september 1924 blev Flindt ejer af Chr. Møllers Afholdshotel i Aulum. Få år efter blev han ejer af Elvighøj ved Nr. Bjert. I 1928 fik han afslag på at drive beværtning med udskænkning af stærke drikke. Han fandt dog en anden restauration at bestyre. I 1939 var han officielt gået på pension, da hustruen Bertha Margrethe Flindt købte Bybæk Turisthotel ved Vejle og fik udstedt beværter- og alkoholbevilling.

Gift første gang med Ane Katrine (f. 1869). Gift anden gang i maj 1913 med Bertha Margrethe Flindt (født Frandsen) (1883-1956) fra Vejle.

Christian Flindt var medlem af Kolding Salonskydeklub og Kolding Fjerkræklub. Han var desuden i mange år formand for havesleskabet 'Fjordglimt'.

Christian Flindt døde d. 16. august 1944.

Kilder og litteratur

  • Kolding Folkeblad - 14-12-1909, 14-12-1912, 7-3-1914, 14-7-1923 og 23-1-1924
  • Kolding Social-Demorakt 29-7-1924
  • Herning Avis - 2-9-1924
  • Vejle Amts Folkeblad - 1-9-1924