Bramdrupdam (stationsby)

Bramdrupdam set fra luften ca. 1955. Nederst i billedet Troldhedebanens spor, mejeriet og brugsen. Dette område undergår netop nu store forandringer. Januar-måneds foto på denne side er fra samme sted(Foto: Ukendt)

Partier fra stationsbyen Bramdrupdam, ca. 1935. Ukendt fotograf. Øverst til venstre er det Nørregyde, det hvide hus er Storskolen. Dernæst er det Bramdrup Mejeri, hvor man også lige helt til højre kan ane Bramdrupdam Brugsforening. Nederst til venstre er det Vejlevej, bygningen til højre er Bramdrupdam Kro´s gamle kørerlade. Billedet nederst til højre, er broerne i Bramdrupdam, hvor Troldhedebanen kørte under og Egtvedbanen kørte på den øverste bro

Bramdrupdam var en stationsby nord for Kolding indtil omkring 1970erne, herefter er området blevet en del af bydelen Bramdrupdam i Kolding.

Bramdrupdam var tidligere en stationsby, som opstod i området omkring Bramdrupdam Kro(opført 1848) og hvor Troldhedebanen krydsede under Vejlevej og Egtvedbanen. I perioden 1970-1990erne voksede byen sammen med landsbyen Bramdrup og Kolding, herefter er stationsbyen blevet en del af bydelen Bramdrupdam i Kolding.

Området er en del af i Nørre Bramdrup Sogn. Det hørte indtil kommunesammenlægningen i 1970 under Harte-Bramdrup Sognekommune og herefter Kolding Kommune.

Må ikke forveksles med landsbybebyggelsen Bramdrup i samme sogn.

Befolkningsudvikling

Befolkningsudviklingen for Bramdrupdam

Årstal	Antal	Kommentar
1911	171	Kilde: folketælling
1916	207	Kilde: folketælling
1921	260	Kilde: folketælling
1925	253	Kilde: folketælling
1930	275	Kilde: folketælling
1940	285	Kilde: folketælling
1945	267	Kilde: folketælling
1950	373	Kilde: folketælling
1955	434	Kilde: folketælling
1960	555	Kilde: folketælling
1965	1.475	Kilde: folketælling
januar 1981	4.453	Kilde: Folke- og boligtælling, 1981 (link åbner ny fane)

Henvisninger

• Arkivalier om Bramdrupdam (stationsby) ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
• Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se bind 1, bind 2 og bind 3 ^{(alle links åbner nye faner)}