Boye Nielsens Handelsgartneri
Fra KoldingWiki
Gartneriet lå i Tved ved Kolding og blev grundlagt den 1. september 1916 af Boye Nielsen. Gartneriet omfattede 2,5 hektar og lå ved Kolding-Agtrup Landevej. Her blev der blandt andet drevet 3 drivhuse, hvor der blev dyrket meloner, cyclamen, krysantemum, gloxinia, campanula, echeveria, forglemmigej, snitgrønt, tradescandia og anemoner. Derudover blev der også dyrket diverse grøntsager. Varerne blev solgt som engros i Kolding.
Boye Nielsen blev født den 30.12.1893 i Kolding og var søn af købmand L.H. Nielsen. Han blev uddannet i Kolding Planteskole, hvor han var i 6,5 år og senere ansat hos Th. Suhr på Amager og Svend Gylding også på Amager.
Litteraturliste
- Johannes Tholle 1935, Danske Gartnerivirksomheder - Skildringer af vore dages gartnerivirksomheder, deres indehavere og ledere samt disses medarbejdere (bind 2), s. 1533