Arbejdernes Forsamlingsbygning

Arbejdernes Fællesorganisation havde omtrent fra etableringen i 1886 haft planer om at skaffe sig en forsamlingsbygning i stedet for forskellige lejemål i fx Fremad i Låsbygade og Alhambra ved Stejlbjerganlægget.

Målet nåedes ikke, og historien om de fejlslagne forsøg er lang. Fra 1893 til 1936 blev der forhandlet om en halv snes forskellige grunde, men ingen af disse førte til køb af byggeri eller jord til brug ved opførelse af byggeri. Efter Den 2. Verdenskrig udfoldedes det sidste forsøg, som heller ikke førte til byggeri. Initiativtagerne ønskede sig en bygning med blandt andet en stor sal egnet til teaterforestillinger, afholdelse af udstillinger, kongresser og andre store møder.

I 1947 oprettedes Andelsselskabet Arbejdernes Forsamlingsbygning, der gav arbejdernes ønske om at blive ejer af eget hus et langt bedre økonomisk grundlag end de ældre projekter. Fra 1948 erhvervedes da også i Borchs gård en række grunde på tilsammen 1.777 m2 ved Bredgade 1-5. I 1950 blev udskrevet en arkitektkonkurrence og der blev tegnet et meget stort centerbyggeri med mødelokaler, restaurant, teater, stormagasin og mindre butikker. Projektet løb derpå ind i en lang række vanskeligheder, der efter 1957 indebar tvivl om, hvorvidt det fortsat var økonomisk holdbart og om hvorvidt grunden med dens centrale beliggenhed ikke burde anvendes til andre formål. I ventetiden blev de eksisterende bygninger nedrevet og arealet anvendt til parkeringsplads, udlejet til kommunen.

Arbejdernes byggeprojekt i Bredgade blev stillet i bero i 1970, hvor kommunen ved overenskomst fik brugsret til arealet i en 10-årig periode, hvorefter områdets fremtid skulle genovervejes. Resultatet blev, at Kolding Kommune købte arealet i 1982 og opførte ny centraladministration til sig selv med adressen Bredgade 1. Andelsselskabets formue blev returneret til andelshaverne.

Intern organisation

Repræsentskabsmøde med en deltager fra hver fagforenings 30 andele á 30 kroner. Generalforsamling er højeste myndighed. Bestyrelse bestående af formand, kasserer og syv menige medlemmer.

Litteratur og kilder

• Charles W. Jensen: Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Artikel side 193-255 i Knud Moseholm m.fl.: Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970. Bind 2. Kolding 1979. Især pp 240-243.
• Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet. Artikel side 233-335 i Knud Moseholm m.fl.: Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970. Bind 3. Kolding 1982. Især pp 312f.