Skabelon:Månedens artikel april 2023
Fra KoldingWiki
Helen Clay Pedersen (1862-1950) var med til at oprette den lokale forening for Dansk Kvindesamfund i Kolding i 1905. Få år efter blev hun foreningens formand.
Helen Clay Pedersen var medlem af sognerådet i Kolding Landsogn i årene 1913-1917. Under den spanske syge i slutningen af 1. verdenskrig oprettede hun et frivilligt hjælpekorps af 70 kvinder i Kolding, og i 1924 blev hun valgt ind i Vejle Amts Sundhedskommission.
Efter 35 år som formand for Dansk Kvindesamfund i Kolding, trak Helen Clay Pedersen sig tilbage i 1945, hvorefter hun blev æresmedlem.