Ottosgade
Fra KoldingWiki
Ottosgade optræder første gang på Müllers kort fra 1891. Herpå er kun markeret enkelte huse på det sydvestlige hjørne ved Stejlbjergvej. Indkørslen skete på dette tidspunkt fra nord, og der var ingen direkte forbindelse til nuværende Haderslevvej, kun via Stejlbjergvej. En stor del af husene i gaden blev opført frem til 1920. Gadens største grundejer var og er Den gamle Kirkegård, der blev taget i brug i 1806. I 1920 blev gaden forlænget til Haderslevvej, samtidig blev husnumrene lavet om, således at de startede ved Haderslevvej.
Gaden er opkaldt efter prokurator og kancelliråd Otto Frederik Kralund.
Litteratur og kilder
- Kolding Stadsarkiv: A98 Borgmesterkontorets arkiv jnr. 351.811.111 Ottosgade. Bygningskommissionens journalkort.