Niels Storgaard Christensen
Født: 10. august 1920
Død: ?
Ægtefælle: Margrethe Storgaard Christensen
Erhverv: Radioforhandler
Niels Storgaard Christensen (f. 10-8-1920, Nørre Nebel – d.?), radioforhandler.
Søn af snedker Peder Storgaard Christensen.
Uddannet som maskinarbejder, elektriker og radiomekaniker hos Sofus Hansen, Nørre Nebel i 1936-1942. Var svend hos elektroinstallatør H. Rasmussen, Nørre Nebel. Var radiomekaniker hos H. Hørskov, København og havde herefter egen forretning i København i 1943-1946. Var tekniker på Unika Radiofabrik, København i 1946-1948. Han havde arbejdsophold i Torshavn i 1948-1949. I 1950 etablerede han egen virksomhed i Blæsbjerggade 2. Storgaards Radio forhandlede bl.a. radioer, fjernsyn, båndoptagere og havde eget serviceværksted.
Var medlem af bestyrelsen for Kolding Automobilklub i 1958-1968.
Gift d. 13-5-1960 med Margrethe Storgaard Christensen (født Thaysen). Bosat på Drosselvej 33.
Kilder og litteratur
- Danmarks El-erhverv - Bind II (1974).