Harteboringen
Harteboringen var to boringer foretaget i Harte ved Påby sø 1935 og 1936, formålet med boringerne i jorden var søgen efter grundstoffer, såsom salt og kalk. Det lykkes at finde en saltkerne ved boringerne, men denne har siden skabt meget debat og blev senere erklæret som en forfalskning.
Om projektet
Inden boringerne havde amerikanerne F.F. Ravlin i starten af 1935 fået eneretten til hans firma Danish American Prospecting Company (DAP Co) på at søge efter grundstoffer i den danske undergrund. På grund af tidligere undersøgelser i området påbegyndte Ravlin sine borgeringer i Harte, hvor de blev startet ved en officiel ceremoni den 4. august 1935.
I 1936 foretoges endnu en boring, lidt ved siden af den anden, ved denne fandtes 13. november en saltkerne. Saltkerne var 17 cm høj og glasklar, den blev fundet i 958 meters dybde. Dagen efter saltkernen var fundet blev den hentet af DGU's direktør, transporteret til København og fremvist i statsministeriet.
Salt fundet i Harte var en de vigtigste årsager til Ravlin fik 50års eneret på at søge efter og udvinde grundstoffer i Danmark.
Forfalskning
Efter boringerne har der været rejst tvivl om saltfundet var ægte, under 2. verdenskrig var Ravlin ikke aktiv i Danmark på grund af den tyske besættelse. Efter krigen nedsatte staten en kommission der undersøgte salt fundet, den konkluderede i 1948 at salt fundet havde været forfalsket. Forskningen fik flere konsekvenser, blandt andet fik DAP Co indskærmnet sine beføjelser, og ved senere projekter var statens bedre forberedt og mere kontrollerende.
Litteratur
- Artikel i Koldingbogen 1988, af Edvard Køhrsen
- Artikler i Koldingbogen 1998, af ingeniør H.C. Ervald og journalist Børge Therkildsen
- Harteboringen og dens følger, af Søren Agerskov, Koldingbogen 2012
- Hartebogen 2011, af Elisabeth Mørch, Kolding Stadsarkiv
- Historiens Kultur, 1977, af Mogens Rüdiger
