Halvor Bech
Halvor Bech
Født: 8. marts 1904
Død: ?
Ægtefælle: Grethe Bech
Erhverv: Tømrermester
Halvor Bech (f. 8-3-1904, Simested – d.?), tømrermester.
Søn af værkfører Carl Bech.
Uddannet som tømrer i 1923, og tog sin svendeprøve i Herning. Frekventerede Kerteminde Håndværkerskole 1924-1925 og deltog i forskellige lokale kurser på Kolding Tekniske Skole. Var svend hos bl.a. tømrermestrene Bjerre, Herning og Aage Nielsen, Kolding. Indgik kompagniskab med tømrermester Arnold Nielsen, Kolding i 1945. Virksomheden havde adresse på Stejlbjergvej 18. Halvor Bech medvirkede bl.a. i opførelsen af Kolding Låne- & Diskontokasse, Kolding og ved udvidelsen af Kolding By’s Elværk.
Medlem af Kolding Tømrermesterforening.
Gift d. 25-5-1930 med Grethe Bech (født Andersen). Bosat på Stejlbjergvej 6.
Kilder og litteratur
- Tage Uhrskov - Tage Uhrskov - De Danske Træerhverv – Bind II (1959)