B. J. Berendtsens Cigarfabrik

Fra KoldingWiki

B. J. Berendtsens Cigarfabrik blev grundlagt i 1927 i Helligkorsgade 13.

B. J. Berendtsen havde tidligere været mester hos S. W. Bruuns Tobaksfabrikker i 14 år. Berendtsen stoppede tilsyneladende på fabrikken i forbindelse med salget til Chr. Kroghs Fabrikker i Viborg i oktober 1927.

Den 14. oktober 1927 startede Berendtsen sin egen fabrikation. Efter et par uger havde virksomheden produceret 50.000 cigarer. I starten var der beskæftiget 4 cigarmagere, 2 lærlinge og 4 kvindelige arbejdere.

Fabrikken producerede bl.a. mærkerne: Union, Sigilla og Perla Antilla.

Kilder og litteratur

  • Kolding Social-Demokrat - 4-11-1927 og 24-1-1928.