P. Martin Møller
P. Martin Møller
P. Martin Møller, ca. 1899, hjælper til med udstilling på Koldinghus. Ukendt fotograf
Født: 28. januar 1824
Død: 21. maj 1915
Ægtefælle: Skomagermester
Erhverv: Ugift
Peter Martin Møller (ifølge kirkebogen Peter Marinus Møller; født 28. januar 1824, Kolding- død 21. maj 1915, Helligkorsgade, Kolding) skomagermester, byrådsmedlem 1867-1870.
P. Martin Møller gik på Borgerskolen i Kolding. Han kom ud af en skomagerslægt og gik selv i skomagerlære. Han spillede violin og havde musik som bibeskæftigelse vedsiden af skomagererhvervet, da Foreningen af Haandværkere og Industridrivende tilsluttede en sangforening, valgtes P. Martin Møller som dirigent. Var en periode formand for håndværkerforeningen.
Møller var meget historisk interesseret og sendte flere genstande til Nationalmuseet i København, også lokalhistorisk interesseret og aktiv omkring Koldinghus. Sidste beboer af Helligkorsgade 18, hvor han boede til hans død i 1915. Om hans person blev der i 1915 skrevet nekrologen: "Venlig og imødekommende var han, helt igennem formfuld. Den. der har set ham blot en Gang eller hørt ham tale, altid dæmpet og i omhyggelig Form, glemmer ham ikke let."
Møller var søn af skomager Jacob Møller og hustru Johanne Marie Svendsen. Han døde ugift.
Henvisninger
- Dødsnotat i kirkebogen, åbner på danishfamilysearch.dk
- Avisomtale: En gammel borger, Folkebladet Sydjylland, 23. januar 1914, åbner på mediestream
- Avisomtale om død: Om afdøde Skomagermester P. Martin Møller, Kolding Social-Demokrat, 27. maj 1915, åbner på mediestream