Severin Christian Salling

Fra KoldingWiki
Version fra 11. mar 2026, 13:55 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "{{person uden billede|{{PAGENAME}}|28. januar 1778|18. Marts 1833|''1810'' Christiane Caroline Marie Hammerich |Sognepræst }} Severin Christian Salling, omtales S.C. Salli...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Severin Christian Salling

Født: 28. januar 1778

Død: 18. Marts 1833

Ægtefælle: 1810 Christiane Caroline Marie Hammerich

Erhverv: Sognepræst

Severin Christian Salling, omtales S.C. Salling (28. januar 1778, Middelfart - 18. Marts 1833) sognepræst, forfatter og aktiv i det kirkelige samfundsliv. Ridder af Dannebrog.

Livshistorie

Om Severin Salling karriere inden han blev sognepræst kan man i værket Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande(tredje bind) læse følgende: "Han indsattes 11 Aar gl. i den latinske Skole i Kolding; afgik derfra til Universitetet i Foraaret 1796, og absolverede i October samme Aar den philologisk-philosophiske Examen; var derpaa i 11 Aar Lærer ved det af Præsten U. C. Boesen i Faaborg oprettede Opdragelsesinstitut; foretog 1804 paa egen Bekostning en Rejse til Harzen; kom i Novbr 1807 tilbage til Universitetet; tog i Juni 1808 theologisk Attestats (Laud.); blev d. 25de Septbr. 1809 ordineret Katechet ved St. Petri-Kirke i Kjøbenhavn".

Severin Salling blev indsat som sognepræst i Vonsild-Dalby sognene den 22. maj 1812, et embede han forblev i indtil sin død i 1833. Man har tillagt ham æren for at have bygget skolerne i Dalby og Vonsild, hvilket dog formentlig ikke er korrekt, men han opførte dog øvelseshuset ved Dalby Skole. Øvelseshuset var den allerførste del af Dalby skole. Severin var dog meget interesseret i uddannelse af børn og unge, men også stærkt påvirket af Brødremenigheden og den pietistiske tankegang. Han nød dog stor anseelse i de opvakte kredse i både Jylland og på Fyn og folk kom langt borte fra til hans kirke.

Severins Vej i Dalby er opkaldt efter Severin Salling.

Fra Severin Sallings forfatterskab findes blandt andet en beskrivelsen af kirkerne i Vonsild, udkommet 1827 hos Haderslev-trykkeren Luckander. Bogen er tilegnet kong Frederik 6., der nedlagde grundstenen til Vonsild Kirke den 5. juni 1824, efter den gamle kirke var revet ned pga alder. Den ny kirke bygget for midler indsamlet i hertugdømmerne, og tegnet af den københavnske arkitekt C.F. Hansen. Salling var sognepræst ved både den gamle og den nye kirke og beskriver i bogen den gamle kirke, afskedsgudstjenesten og indvielsen af den ny kirke.

Henvisninger