Christian Hesseldal
Født: 18. april 1926
Død: ?
Ægtefælle: Grethe Hesseldal
Erhverv: Eksportør
Christian Hesseldal (f. 18-4-1926, Stige – d.?), eksportør.
Søn af eksportør Erik J. Hesseldal.
Tog præliminæreksamen i 1942. Blev handels- og kontoruddannet på Kolding Eksportslagteri i 1942-1945. Efter et studieophold i Bruxelles i 1948-1949, blev han ansat hos faderen i Kolding Export-Kompagni A/S på Kolding Havn. Han overtog virksomheden i 1954 sammen med broderen Hans Erich Hesseldal. Virksomheden var blevet grundlagt som et familieaktieselskab i 1938. Virksomheden stod for opdræt, slagteri samt eksport af kød og kvæg samt engrossalg til hjemmemarkedet. Import af Charolais-kvæg fra Frankrig og eksport af samme type til Norge, Sverige og Finland.
I 1968 købte brødrene Hesseldal samtlige aktier i Kolding Exportslagteri.
Brødrene var også indehavere af gårde i Lunderskov og Jels.
Medlem af bestyrelsen for Dansk Eksportør- og Kødgrossistforening, af bestyrelsen af Danmarks Charolais Forening.
Gift d. 3-9-1952 med Grethe Hesseldal (født Jensen). Bosat på Hejmdalsvej 11.
Kilder og litteratur
- Slagtererhvervet i Danmark (1966).