Kolding Salatfabrik
Fra KoldingWiki
Version fra 16. dec 2025, 09:00 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Kolding Salatfabrik blev grundlagt af Henrik Johannes Hansen i 1947. Henrik Johannes Hansen overtog Ejnar Andersens agentur- og engrosvirksomhed i kolonialvarer i Kold...")
Kolding Salatfabrik blev grundlagt af Henrik Johannes Hansen i 1947.
Henrik Johannes Hansen overtog Ejnar Andersens agentur- og engrosvirksomhed i kolonialvarer i Kolding i 1947. Virksomheden omfattede bl.a. oplag af A/S Vejle Margarinefabrik samt konserves og bageriartikler engros.
Virksomheden blev udvidet med fremstilling af salater i 1951, hvorefter navnet 'Kolding Salatfabrik' var en realitet.
Der blev opført en ny fabriksbygning på Nørremarksvej 18-24 i 1960. Samme år blev der oprettet en filial i Thisted. Denne flyttede til Nørresundby i 1961. Der blev oprettet filialer i Alling i 1966 og i Herning i 1967.
Kolding Salatfabrik opførte en ny fabrik på C. F. Tietgens Vej 8 i 1971-1972. Fabrikken blev udvidet i 1978.