Taps Sogn
Fra KoldingWiki
Kong Christian X rider over grænsen ved Taps den 10. juli 1920 efter genforeningen af Sønderjylland og Danmark. Fotograf: Ukendt
Taps Sogn hørte indtil 1864 til Haderslev Amt i hertugdømmet Slesvig.
Taps Sogn var et af De 8 sogne, der efter 1864 blev overført fra Hertugdømmet Slesvig til Vejle Amt i Kongeriget Danmark i bytte for nogle kongerigske enklaver i Sønderjylland Sognet hørte før 1536 til Barvid Syssel og indtil 1864 til Tyrstrup Herred i Haderslev Amt.
Taps var egen sognekommune 1866-1970, hvorefter den indgik i Christiansfeld Kommune. I 2007 blev den så en del af Kolding Kommune.
Der er tre ejerlav i Taps Sogn, Brændore, Tapsøre og Åstorp. (Kolding Stadsarkiv).
I Taps Sogn ligger landsbyen Taps og Taps Kirke(opført i 1100-tallet).
Litteratur og kilder
- Trap Danmark 5. udgave, Haderslev Amt, 1965. Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007.