Edith Fröhlich

Fra KoldingWiki
Edith Fröhlich

Født: 10. april 1901

Død: 11. december 1951

Ægtefælle: Poul Bernhard Fröhlich

Erhverv: Kontorist, Korrespondent

Edith Aloisia Fröhlich (født Rudolf) (f. 10-4-1901, Wien - d. 11-12-1951, Kolding), kontorist, korrespondent.

Datter af Johan Rudolf og hustru, Wien.

Østrigske Edith kom til Danmark med en flygtningetransport fra Østpreussen i slutningen af 2. Verdenskrig. I afskibningshavnen i Danzig herskede der kaos, og Edith og hendes børn blev adskilt fra hinanden. Hendes mand, bogholder Poul Bernhard Fröhlich, blev tilbageholdt i Danzig. Efter ankomsten til Danmark erfarede Edith, at hendes børn havde mistet livet under sejladsen til Danmark. Hun hørte aldrig igen fra sin mand, der sandsynligvis også mistede livet.

Efter krigen fik Edith opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Hun boede i Blæsbjerggade 2 i Kolding, og arbejdede på en sæbefabrik i byen - sandsynligvis Kaalunds Sæbefabrikker. I vejviseren for 1950 står hun opført som kontorist. I kirkebogen for hendes død i 1951 står hun opført som korrespondent.

I Kolding fik hun mange venner, som satte stor pris på hende.

Hun døde d. 10-4-1951 af en hjerneblødning. Hun blev begravet på Søndre Kirkegård.

Kilder og litteratur

  • Thisted Amtsavis - 18-12-1951