Radiofabrikken Silcon
Fra KoldingWiki
Radiofabrikken Silcon blev grundlagt i 1942 af civilingeniør Per Beck Jensen på Peter Bangsvej i København.
Efter nogle år flyttede fabrikken til Birkerød, men da Beck Jensen i 1945 overtog Koldinghus Margarinefabrik, flyttedes Silcon samtidig til Grønningen 17 i Kolding.
Foruden remstilling af kondensatore - både keramiske og glimmer, var man optaget af fabrikation af Auson autoradioer, Auson forstærkeranlæg og Auson shaveraggregat, der tilsluttet akkumulatoren i en bil, satte folk i stand til at benytte deres elektriske barbermaskine i bilen. Fabrikken havde bl.a. eksport til Sydamerika.
I 1950 beskæftigede fabrikken omkring 20 ansatte.
Kilder og litteratur
- Mænd og deres virke (1950).