Tyske flygtninge i Kløverparken
I foråret 1945 ankom de første civile Tyske flygtninge til Danmark. De blev fordelt på mange flygtningelejre rundt omkring i landet. Én af disse var Kløverlejren, som på det tidspunkt var Koldings største flygtningelejr. I denne lejr boede omkring 400 flygtninge (1).
Den russiske hærs fremrykning fra øst mod Tyskland re¬sulterede i en massiv tysk flygtningestrøm mod vest. Cirka 250.000 (2) af disse nåede Danmark i krigens sidste tre måneder, og i Kolding blev der modtaget over 4500 (3) tyske flygtninge, der blev indkvarteret på fa-brikker, skoler, haller og baraklejre som for eksempel dem på Tvedvej og Kløvervej i Kolding.
Alene i Kløverlejren boede omkring 400 flygtninge. Lejren bestod af tidligere tyske militærbarakker opført på en grund, ved Kløvervej langs med Fjordstien. Lederen af denne lejr hed Alfred Hansen, og han var lejrleder fra oktober 1945 til april 1947. I et interview med Alfred Hansen, nævner han, at der var en fastsat ordning over mængden af kalorier som flygtningene fik lov til at indtage, hvilket var på 2500 kalorier pr. dag. Men fordi der var klager fra bl.a. de polske myndigheder om, at polakkerne fik tildelt et mindre kalorie¬antal end tyskerne, blev en voksenration i stedet sat ned til 2000 kalorier pr. dag(5). Ifølge Kirsten Lyllof, forfatteren bag bogen ”Barn eller Fjende”, var kosten fattig på kalorier, vitaminer og mineraler. Det var hårdt for de store drenge med den lave kaloriemængde. For børn under 8 år var det meget værre, netop fordi 3 børn skulle deles om den daværende voksenration på 2500 kalorier pr. dag, hvilket svarer til 650 kalorier mindre, end hvad ét barn i den alder egentlig bør indtage (6).
Krigen var mod slutningen hård og voldsom mod den tyske befolkning, og dette kunne også ses, da der den 8. februar 1945 blev givet meddelelse fra tysk side til udenrigs¬ministeriet og amtsmanden over Åbenrå -Sønderborg amt, om anbringelse af tyske flygtninge i Danmark: der måtte forventes ”Einige Tausende” flygtninge, som primært bestod af svage samt syge kvinder, børn og ældre mennesker. Hvorledes disse flygtninge blev behandlet under deres ophold i Danmark, er et meget omdiskuteret emne. Lylloff påstår at mange danskere opfattede flygtningestrømmen som endnu et overgreb fra tysk side, og at de nærede et stort nationalhad mod de tyske flygtninge. Dette gav åbenbart også en anledning til en vedtagelse hos lægeforeningen, den 25. marts 1945, om at de danske læger ikke måtte yde lægehjælp til tyske flygtninge. Denne vedtagelse resulterede i en humanitær katastrofe i Danmark, hvorved utallige flygtninge døde. Overordnet døde cirka 7.000 børn under 5 år (8). En anden årsag hertil var et ønske om at lægge pres på tyskerne, for at forbedre danske fangers forhold i Tyskland (9). Der blev sågar pointeret at, hvis tyskerne ikke viste hensyn over for danskerne, så ville de danske læger blive vrede. Behandlingen af tyskerne har ikke været det allerbedste. Arbejds- og Socialministeriet havde primært ansvar for forsorgen for flygtningene, hvor Indenrigsministeriet, som var landets øverste indkvarteringsmyndighed, havde an-svaret for anbringelsen af flygtningene
Ifølge en artikel i Kolding Folkeblad, skrevet den 7. februar 1949, skete hjemsendelsen af de sidste tyske flygtninge via gennemgangslejren på Tvedvej i første halvdel af februar 1949 (10). Den 7. februar 1949 blev ca. 2400 flygtninge sendt hjem, og de resterende 1600 flygtninge blev sendt hjem d. 13. februar, som var den sidste hjemsendelsesdag. Hvorvidt den forventning, de nærer i forbindelse med gensynet med deres hjemland, indfries, er et individuelt spørgsmål.
Litteratur og kilder
- Lylloff Kirsten: Dødsårsager for tyske flygtningebørn i 1945. Ugeskrift for læger, årgang 162 nr. 9
(2000) s. 1227-1230 (fundet i: Kolding Stadsarkiv saglig samling 96.71.14 Engsig: flygtningetransporter)
- Kolding Folkeblad, Hjemsendelsen af de sidste flygtninge begynder i dag, årgang 78 nr. 31 (Mandag den 7 februar) (Fundet: Kolding Stadsarkiv; Materiale sendt fra Kurt Nielsen)
