Lykkegårdskolen

Fra KoldingWiki
Version fra 22. sep 2022, 10:06 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Lykkegårdskolen er en kristen friskole på Lykkegårdsvej 75 Kolding. En kreds forældre havde i nogen tid talt om muligheden for at oprette en kristen friskole i Se...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Lykkegårdskolen er en kristen friskole på Lykkegårdsvej 75 Kolding.

En kreds forældre havde i nogen tid talt om muligheden for at oprette en kristen friskole i Seest-området. De første tanker blev luftet i 1983. Da Riis Toft Skole blev nedlagt i 1988, kom der for alvor gang i projektet.

Lykkegårdskolen blev officielt oprettet den 6. december 1987, men blev først taget i brug i 1988. Skolen startede ud i lokaler på gården Kristinesminde på Lykkegårdsvej, takket være Apostolsk Kirkes menighedsråd.

Jørn Carl blev valgt som skoleleder, og de første lærere blev Margrethe Nielsen, Inge Mandsberg og Merete Carl. Det første år havde skolen 32 elever.

Lærerene gav timerne til morgensang og fællestimerne uden løn, og forældrene gjorde på skift rent på skolen hver lørdag.

Efter nogle år overtog Lykkegårdskolen de tre længer på Kristinesminde.

I 2013 havde skolen ca. 150 elever. Samme år kunne skolen indvie nye lokaler.