Afvigerlisten
Fra KoldingWiki
Lokalpolitisk parti stiftet i 1974 af Martin Castenstein, også kaldet Klunser Martin eller Gøgler Martin, der opstillede til byrådsvalget, første gang i 1974.
Listen havde ikke noget egentligt partiprogram, men så det som sit mål at indføre et sprogbrug i det offentlige, som alle kunne forstå. Mange mennesker fik ikke det, de havde ret til, fordi de ikke forstod sproget. Martin Castenstein mente, at afvigerne var glemt af ”de etablerede i deres higen mod tinderne (…)”.
Afvigerlisten stillede op til kommunalvalg i 1974, 1978 og 1981, men opnåede ikke valg. Partiet fik i 1974 220 stemmer. I 1978 var fik de knap 200 stemmer, og i 1981 var det 378 stemmer.
Litteratur og kilder
- Gøgler Martins erindringer. Kolding, 1997.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 99.4. Castenstein, Martin.
- Folkebladet Sydjylland - 18-11-1981