Kolding Skibsværft
Siden Kolding Havns etablering i 1843 havde der fundet skibsbyggeri sted på havnen. Den første skibsbygger var G. West (1813-1882) fra Middelfart, der mellem 1851-1858 byggede flere skonnerter og jagter. Skibsbyggeriet ebbede dog ud igen i slutningen af 1870'erne.
Dette ændrede sig i 1893, da skibsbyggeren Christian Christensen (1853-1913) fra Assens etablerede et skibsbyggeri på havnens nordside, nærmere bestemt ved Svajebassinet.
Christian Christensen, der kom fra en skibsbygger-familie, byggede i de første år fiskekuttere, lystkuttere og mindre både. Fra 1898 påbegyndtes byggeriet af større sejlskibe, og frem til hans død i 1913 byggede han blandt andet syv skonnerter. Sønnen Valdemar Krag Christensen (?-?) overtog efterfølgende skibsbyggeriet, der kort efter blev udvidet. Han byggede forskellige fartøjer, her blandt andet en del kvaser og lystkuttere, men det var især de tre store skonnerter ”Njall”, ”Agnes”, og Frieda”, som han blev kendt for. Skibene blev bygget mellem 1917-1920, hvor krigspriser og mangel på materiale dominerede branchen.
I 1927-1928 var skibsværftet nødsaget til at flytte længere ud på nordkajen, idet Kolding Eksportmarkeds arealer skulle udvides. I september 1928 havde Valdemar Krag Christensen ikke længere mod på at drive sin virksomhed videre, så skibsværftet blev sat til salg. I oktober 1928 overgik skibsbyggeriets nye leje til skibsbygger Christian Jensen Hedemand (1891-1966) fra Skærbæk, som i forvejen var ansat på værftet. I løbet af 1930’erne foretog C. J. Hedemand mange reparationer, ligesom han byggede mindre lystbåde og joller.
Da Faaborg Skibsværft i 1943 ønskede at åbne i filial i Kolding med træ- og stålskibsbyggeri for øje, var der forhandlinger om et samarbejde med Kolding Skibsværft. Planerne løb dog ud i sandet, hvilket den igangværende verdenskrig hovedsageligt var årsag til.
I marts 1955 ønskede Hedemand ikke længere at drive værftet, og bådebygger Anders M. Petersen overtog efterfølgende lejemålet. A. M. Petersen havde været aktiv som bådebygger i Kolding siden 1946 på havnens sydside. Han fortsatte med bådebyggeri, reparationsarbejde og ombygninger på værftet.
Da en større havneudvidelse skulle finde sted i slutningen 1950’erne, var skibsværftet endnu engang nødsaget til at flytte længere ud på nordkajen.
I 1967 købte et sydjysk konsortium værftet af A. M. Petersen. Konsortiet bestod af den tidligere formand for Kolding Sejlklub, direktør Georg Gimbel, arkitekt Henning Noes-Pedersen samt ingeniør T. Anderskov, Esbjerg. Formålet var at hindre, at værftet overgik til andre formål. Man ville bevare byens eneste værft, og bygge kuttere, sejlbåde og motorbåde. Der blev forhandlet med brødrene H. og G. Hansens Kutterværft, Århus, som kort efter overtog værftet i Kolding.
I 1972 blev Kolding Skibsværft solgt til fabrikant Laurids Knudsen, der efterfølgende blev omdøbt til Kolding Yachtværft. Der var nu tale om et værft for motorsejlere og havkrydsere, der i løbet af 1970'erne også var involveret i produktionen af glasfiberbåde.
Henvisninger
- Kolding Stadsarkiv, A601: Havneudvalgets arkiv.
- Ludvig Thomsen - Kolding Sejlskibe.
- Hejmdal - 18-5-1973 og 10-2-1974.
