Emil Moland A/S

Fra KoldingWiki

Glasvirksomheden Emil Moland A/S blev grundlagt af Christian Emil Moland. Han startede virksomheden i 1917 i Gåsegade 2 København, men flyttede den i 1922 til Kolding, hvor det blev omdannet til et aktieselskab.

Foruden handel med glas, havde virksomheden fabrikation af spejle, glassliberi, belæggeri etc.

Virksomheden lå i Dalbygade 1 (nuværende Sydbanegade), men man havde også fra start en afdeling i Caspar Müllers Gade 26 på sydhavnen. I begyndelsen af 1960'erne besluttede kommunen, at der skulle laves et nyt vejkryds ved Søndergade/Sydbanegade. Herefter begyndte Emil Moland A/S at flytte hele virksomheden ned på havnen. Det foregik i etaper, og den 1. april 1975 var hele firmaet flyttet til ned på Sydhavnen. I 1978-1980 blev virksomheden solgt.

Kilder og litteratur

  • Else Severinsen: Emil Moland - Glas en gros, Koldingbogen 2012.
  • Stamtalve over den Løgstøbske slægt Aasted, 1947.
  • Danmarks amter og deres mænd - Bindet om København II. del (1936).