Else Damgaard

Fra KoldingWiki
Version fra 29. nov 2021, 15:39 af Henba (diskussion | bidrag) Henba (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Else Damgaard blev født den 22.oktober 1936, var sekretær og medlem af Kolding Byråd 1978-1985 for Socialdemokratiet. Else Damgaard arbejdede som sekret på Kolding Domh...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Else Damgaard blev født den 22.oktober 1936, var sekretær og medlem af Kolding Byråd 1978-1985 for Socialdemokratiet.

Else Damgaard arbejdede som sekret på Kolding Domhus før og under hendes tid i Kolding Byråd. Derudover var hun frivillig sekretær for HK's bestyrelse. Da hun blev valgt ind kom hun til at sidde i boligudvalget og idrætsudvalget, der var særlige interesseområder for hende. Hun mente, at øgede idrætstilbud til unge ville få ungdomskriminaliteten til at falde. Derudover havde hun under hendes tid på domhuset oplevet en del borgere, der boede under dårlige kår og deraf kom hendes interesse for boligområdet. Else Damgaard har været særligt glad for hendes arbejde i Boligudvalget, hvor hun mener, at de fik udrettet en del, mens hun var med. Blandt andet fik udvalget indført, at alle parter kan være med til møder om afdelinger, således at lejerne også bliver repræsenteret. I samme periode kom der for alvor gang i byfornyelsen og det medførte, at mange lejligheder fik eget toilet og bad.