Peter Lyses Vinhandel

Fra KoldingWiki
Version fra 6. jan 2022, 15:10 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Peter Lyses Vinhandel blev grundlagt af vinkyper Peter Lyse (f. 1871) i oktober 1897. Forretningen lå oprindeligt i en kælder i Østergade 19, men nogle år senere...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Peter Lyses Vinhandel blev grundlagt af vinkyper Peter Lyse (f. 1871) i oktober 1897. Forretningen lå oprindeligt i en kælder i Østergade 19, men nogle år senere flyttede den til en kælder i Helligkorsgade 22.

Peter Lyse døde i 1908, men få år efter overtog vinhandler Søren Bjerre (f. 1880) forretningen, som han førte videre med samme navn. Under Bjerre oplevede Peter Lyses Vinhandel for alvor fremgang. Peter Lyses Vinhandel blev med tiden landskendt for sin import fra udlandets største vinhuse. Søren Bjerre fremstillede også selv dansk rom, gin, cognac og likører. I 1933 etablerede han Sennepsfabrikken ’Mustard’, som han drev sideløbende med vinhandlen, og i 1946 var han ligeledes involveret i etableringen af en frugtvinsfabrik.

I midten af 1960’erne overtog vinhandler Erik E. Christensen forretningen, der dermed blev en del af Knud Thorups Vinhandel i Aarhus. I 1972 kunne Peter Lyses Vinhandel Eftf. fejre 75 års jubilæum.

Vinhandlen lukkede 1. februar 1979 lukkede forretningen.