Harte Kirke
Harte Kirke ligger i Harte Sogn, og er opført i slutningen af 1100-tallet. Stenkirken er beliggende højt i landskabet, som kendemærke til de vejfarende, der kom vestfra, at her drejer vejen mod nord til Jelling, Viborg og østpå mod Lillebælt. Der er ikke fundet spor af en tidligere trækirke, og kirken fremstår i dag som en kvadrestenskirke med mange reparationer. Nordsiden står i granit med store karmsten under 3 højtsiddende tilmurede romanske vinduer og en kvindedør, hvis nederste del er tilmuret og øverste del forsynet med et spidsbuet jernvindue i den romanske bue. Hvornår tilmuringen er sket, vides ikke. Tårnet og kirkens sydside er hvidkalket, så de mange reparationer dels er skjult, dels for at beskytte kirken mod vestenvindens stadige nedbrydende påvirkning. Tårn og våbenhus er bygget til ca. 300 år efter kirkens bygning. Koret i øst bærer tydelige spor af, at den apsis der engang har været, er nedtaget og de rundede sten genbrugt. Grunden til at apsis er fjernet kan være, at terrænet skråner og derved har "revet" den af kirkens skib.
Kirkerummet er stort og lyst og domineret af den statelige altertavle. Det ældste inventar er døbefonden med en rund kumme på en firkantet sokkel.
Litteratur og kilder
- Johan Exner: 400 danske landsbykirker, Gyldendal 1968
- Hanne Fønss Harte Menighedsråd gennem 100 år, 2003
- Jørgen Kristensen: Bramdrup Kirke, 2005
