Villa Fredensborg

Fra KoldingWiki

Villa Fredensborg, Fredens Vej 2 (tidligere Ndr. Ringvej 79), blev opført i 1908 af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup.

Villaen var opført til godsejer og kreaturkommissær Chresten Lauridzen,

I perioden 1910-1915 forsøgte godsejer og kommissionær Christian Lauritzen at sælge villaen. I en annonce i Kolding Folkeblad d. 15. juli 1915, stod der følgende om boligen: "Villaen er indrettet med 2 store 5 værelselses lejligheder med køkken, pigekammer og badeværelse. Separat hoved- og baggang til hver lejlighed samt store udenomsbekvemmeligheder. Staldplads til 10 heste, vognremisse og furage ..."

Villaen blev i efteråret 1915 solgt til grosserer R. Outsen, der få år efter solgte den til entreprenør Carl Jensen. i 1925 blev ejendommen solgt til maskinfabrikant Søren Christian Tranberg. Han døde i 1942, og villaen overgik herefter til sønnen Harald Tranberg.

I 1943 blev Villa Fredensborg beslaglagt af den tyske værnemagt. Efter krigen skulle der en større istandsættelse til før boligen igen var brugbar.

I 1947 købte fabrikant Hans Krøller ejendommen. Dennes søn og svigerdatter, Allan og Lone Krøller overtog sidenhen Villa Fredensborg. De solgte ejendommen i 2022


Kilder og litteratur

  • Leif Leer Sørensen - Huse & Pladser i Kolding (2004).
  • Kolding Ugeavis - 5-8-2021.