Frank Bredvig

Fra KoldingWiki
Frank Bredvig

Født: 1941

Død: September 2004

Ægtefælle: Anna Bredvig

Erhverv: Arkitekt

Frank Arly Bredvig (f. 1941, Esbjerg - d. september 2004), arkitekt.

Frank Bredvig blev udlært i faderens møbelsnedkeri i Esbjerg. Siden blev han tømrer, og læste efterfølgende til artikekt i Odense. Han var ansat forskellige steder, før han i 1972 blev ansat hos arkitekt Henning Noes-Pedersen i Kolding. Ved Noes-Pedersens død i 1975 købte Bredvig dennes arkitektvirksomhed.

Sammen med Noes-Pedersen var Bredvig involveret i arbejdet med Brændkjærkirken og Brændkjærskolen. Derudover udført han bl.a. arbejde for Diesella, Kolding Realskole, Pasilac Therm, Kolding Folkeblad samt BMW.

Han fungerede siden 1995 som vurderingsmand i Kolding Kommune.

Bredvig havde tegnestuen frem til oktober 2000, hvor Hallen & Nordby, Esbjerg købte den. Han fortsatte som konsulent i firmaet frem til 2002, hvorefter han gik på efterløn.

I fritiden var Frank Bredvig en aktiv sejlsportsmand. I 1973 tog han kystskippereksamen. Han dyrkede desuden badminton, fotograferede og malede billeder. Han var medlem af Sct. Georgs Gilderne og Frimurerlogen.

Gift med Anna Bredvig. Sammen fik de to børn.

Litteratur og kilder

  • Saglig Samling: 99.4: Bredvig, Frank, Kolding Stadsarkiv.
  • A5250: Arkitekt Frank Bredvig, Kolding Stadsarkiv.