Peter Nielsen Grøn

Fra KoldingWiki
Peter Nielsen Grøn
Peter B8909.jpg
Færgemand Peter Grøn, 1927. Ukendt fotograf. Kolding Stadsarkiv

Født: 2. januar 1861

Død: 2. februar 1937

Ægtefælle: Henriette Nielsen Grøn

Erhverv: Skibsrigger, færgemand


Peter Nielsen Grøn (f. 2-1-1861, Sønder Stenderup Sogn - d. 2-2-1937, Kolding), skibsrigger og færgemand.

Søn af skovløber Niels Petersen Grøn og Inger Marie Dall.

I starten af 1920'erne arbejdede Peter N. Grøn som skibsrigger i Kolding. Fra 1924 arbejdede han som færgemand ved Kolding Havn. Han bestyrede trækfærgen, der forbandt nord- og sydhavnen. Han fratrådte som færgemand i 1934/1935.

Gift med Henriette Nielsen Grøn (født Hartz) fra Hamborg.

I 1920-1921 var bosat som logerende hos sejlmager Fussing i Havnegade 10. I 1922-1923 boede han i Anna Collins Gade 18 og 23. I årene 1924-1928 boede han på Østerbrogade 3. Herefter boede han i Fredensgade 3 til og med 1934. Fra 1935 og frem til sin død i 1937 var han bosat i Seestgade 26.