Dalby
Fra KoldingWiki
Dalby er en bydel i Kolding, tidligere landsbybebyggelse og ejerlav i Dalby sogn. I nyere tid bebygget sammen med Kolding, i ældre tid sognets største landsby, hvorfor den sandsynligvis har givet navn til sognet. Frem til 1866 lå Dalby Sogn i Hertugdømmet Slesvig, hvorefter det blev indlemmet i kongeriget Danmark efter udfaldet af 1864krigen. Rebæk indgik fra 1866 til 1970 i Dalby Sognekommune, derefter indlemmet under Kolding Kommune.
I Dalby ligger forsamlingshus, øvelokale, skole, sportshal og mølle.
Henvisninger
- Arkivalier om Dalby (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Laura Meyer Hansen: Dalby 1600-1900. Dalby- Tved- Rebæk- Strårup, 1999.