Emil Moland A/S

Fra KoldingWiki
Version fra 19. maj 2025, 16:18 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Glasvirksomheden Emil Moland A/S blev grundlagt af Christian Emil Moland.

Som ung arbejede han i flere år hos det landskendte glasfirma M. I. Meyer A/S i København. Han startede sin egen glasvirksomhed i 1917 i Gåsegade 2 København. Da M. I. Meyer A/S i 1922 udskilte deres virksomhed vest for Storebælt, oprettede man i samarbejde med Emil Moland aktieselskabet Emil Moland A/S i Kolding. Erik Moland fungerede som direktør.

Foruden handel med vinduesglas og spejlglas, havde virksomheden fabrikation af spejle, glassliberi, sandblæseri, belæggeri etc.

Virksomheden lå i Dalbygade 1 (nuværende Sydbanegade), men man havde også fra start en afdeling i Caspar Müllers Gade 26 på sydhavnen.

I 1950'erne havde man også en afdeling på Store Glasvej 30 i Odense.

I begyndelsen af 1960'erne besluttede kommunen, at der skulle laves et nyt vejkryds ved Søndergade/Sydbanegade. Herefter begyndte Emil Moland A/S at flytte hele virksomheden ned på havnen. Det foregik i etaper, og den 1. april 1975 var hele firmaet flyttet til ned på Sydhavnen. I 1978-1980 blev virksomheden solgt.

Kilder og litteratur

  • Else Severinsen: Emil Moland - Glas en gros, Koldingbogen 2012.
  • Stamtalve over den Løgstøbske slægt Aasted, 1947.
  • Danmarks amter og deres mænd - Bindet om København II. del (1936).
  • Krak: Danmarks ældste forretninger (1950).