Carl Martin Grün
Carl Martin Grün, (f. 1-10-1871, Kolding - d. 11-1-1926, Kolding), litograf, restauratør
Søn af litograf Hans Peter Ditlev Petersen Grün (1842-1932) og Marie Magdalene Grün.
Carl Martin Grün var oprindelig litograftrykker i Vestergade i Kolding, hvor han videreførte faderens virksomhed - Kolding Lithografiske Anstalt / Grüns Stentrykkeri.
Efter en lungehindebetændelse blev han anvist luftforandring og købte i 1909 et gammelt hus i Strandhuse, Fjordvej 18, som han indrettede til kafferestaurant - Grüns restaurant i Strandhuse.
Grün var blandt andet med til at starte byens første busselskab omkring 1922.
Viet d. 20. november 1896 med Mette Katrine Grün (født Eriksen) (1871-1953). Sammen havde parret sønnen Ulrik Peter Marius Grün (1897-1940).