Kolding Dame-roklub
Fra KoldingWiki
Efter at været blevet afvist optagelse i Kolding Roklub, besluttede fire damer Dagmar Hansen, Anna Bechmann, Søster Johannesen og Grethe Munch-Hansen i 1922 at stifte deres egen roklub – Kolding Dame-Roklub. Der var stiftende generalforsamling d. 27. juni 1922. Opbygningen af foreningen skete i samarbejde med mandeforeningen, som har samarbejdet med damerne siden stiftelsen. I 1923 blev klubbens første bådhus indviet. Under de hårde isvintre under krigen blev bådhuset beskadiget, og i december 1946 brændte det. Først i 1950 kunne man efter en indsamling indvie et nyt.
Foreningen havde i starten af april 1940 ca. 50 medlemmer og 6 både.
Formænd
Listen er ikke komplet
- Harriet Daugaard - 1922 (første formand)
- Paula Mikkelsen - 1923
- Ebba Schmidt - 1924-1926
- Eva Henriksen - 1927-1929
- Anna Schmidt - 1930-1032
- Malin Marcus - 1933-1934
- Bogholderske Asta Willesen - 1935-1953
- Forretningsfører Ellen Drescher - 1954-1960
- Lægesekretær Ketty Thomsen - 1961-1967
- Lisbeth Jørgensen 1968
- Dorte Fleig 1969-?
Litteratur og kilder
- Uffe henter sit overskud i robåden: Man bliver nærmest høj af det, 14. maj 2017, Jydske Vestkysten
- Standerhejsning hos Kolding-Roerne, 8. april 1940, Kolding Socialdemokrat
- Kolding Dame-Roklub 1922-1997, 1997.
- Kolding Dame-Roklub 50 år. 1972.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.85.
- Kolding Folkeblad - 24-6-1922 og 29-6-1962.