Turiststien
Fra KoldingWiki
Turiststien går fra Bramdrupskov til Emerholtsvej.
Stien er officielt navngivet i 1937, men stien var anlagt tidligere. I 1900 eksisterede stien med sikkerhed, og allerede dengang blev den kaldt for Turiststien. Stien må dog være ældre, idet den i 1901 havde behov for istandsættelse.
Det var Kolding Turistforening fra 1895, der havde ansvaret for stien, ligesom de stod for vedligeholdelsen. Deraf navnet. Turistforeningen ejede i starten af 1900-tallet en turistvogn, som man muligvis fragtede gæster ud til stien med.
Turiststien var mellem 1900-1920 mødested for arrangementer, offentlige skovauktioner m.m.
Litteratur og kilder
- Lokale vejvisere 1877 - 1993.
- Kolding Koldingblad - 10-6-1900.
- Kolding Social-Demokrat - 1-5-1901.
- Kolding Folkeblad - 3-5-1904.