Forskel mellem versioner af "Schalburgtage"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Schalburgtage_B100.jpg|200px|thumb|right|Schalburgtage mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Schalburgtage_B100.jpg|200px|thumb|right|Schalburgtage mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Schalburgtage er betegnelsen for den terror, tyskerne, med bistand fra deres danske håndlangere, gennemførte. Meningen var, at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen. Hovedparten af handlingerne blev foretaget af den dansk-tyske terrorgruppe [[Petergruppen]]. Gruppens første leder hed Otto Schwerdt, og gruppen var opkaldt efter hans dæknavn - Peter Schäfer. Senere blev gruppen også kendt som [[Brøndum-banden]], opkaldt efter det ledende danske medlem Henning Emil Brøndum. Petergruppen rejste rundt i hele landet og udførte schalburgtage, heriblandt drab og bombesprængninger. | + | Schalburgtage er betegnelsen for den terror, tyskerne, med bistand fra deres danske håndlangere, gennemførte. Meningen var, at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen. Hovedparten af handlingerne blev foretaget af den dansk-tyske terrorgruppe [[Petergruppen]]. Gruppens første leder hed Otto Schwerdt, og gruppen var opkaldt efter hans dæknavn - Peter Schäfer. Senere blev gruppen også kendt som [[Brøndum-banden]], opkaldt efter det ledende danske medlem Henning Emil Brøndum. Petergruppen rejste rundt i hele landet og udførte schalburgtage, heriblandt drab og bombesprængninger. Den 28. november 1944, blev gruppens provinsafdeling flyttet til Kolding fra Odense. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af [[Gestapo i Kolding]], der befandt sig på [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]]. |
==Kolding Folkeblad== | ==Kolding Folkeblad== | ||
Den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod [[Kolding Folkeblad]] i [[Jernbanegade]]. Ved schalburgtagen blev avisens tekniske afdeling med rotationspressen ødelagt, og tre mennesker omkom: chefredaktør N.E. Therkilsen, bladets portner H. C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen. Fru Gejlager blev endvidere såret. | Den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod [[Kolding Folkeblad]] i [[Jernbanegade]]. Ved schalburgtagen blev avisens tekniske afdeling med rotationspressen ødelagt, og tre mennesker omkom: chefredaktør N.E. Therkilsen, bladets portner H. C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen. Fru Gejlager blev endvidere såret. | ||
| − | |||
==Byens forretninger== | ==Byens forretninger== | ||
| Linje 14: | Linje 13: | ||
Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i [[Søndergade]]. Den 19. marts samme år måtte firmaet atter stå for skud, ligesom 7 andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af [[Jernbanegade]] og [[Fredericiagade]]. Ødelæggelserne var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu, men ingen menneskeliv gik tabt. | Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i [[Søndergade]]. Den 19. marts samme år måtte firmaet atter stå for skud, ligesom 7 andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af [[Jernbanegade]] og [[Fredericiagade]]. Ødelæggelserne var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu, men ingen menneskeliv gik tabt. | ||
| + | ==Andre attentater== | ||
| + | Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på Troldhedebanen havde været udsat for et attentat i Marielundskoven. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet skete der kun materiel skade. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 22: | Linje 23: | ||
*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995. | *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995. | ||
*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979) | *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979) | ||
| + | *Bøgh, Frank: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012. | ||
[[Kategori: Besættelsen]] | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
Versionen fra 28. dec 2017, 12:16
Schalburgtage er betegnelsen for den terror, tyskerne, med bistand fra deres danske håndlangere, gennemførte. Meningen var, at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen. Hovedparten af handlingerne blev foretaget af den dansk-tyske terrorgruppe Petergruppen. Gruppens første leder hed Otto Schwerdt, og gruppen var opkaldt efter hans dæknavn - Peter Schäfer. Senere blev gruppen også kendt som Brøndum-banden, opkaldt efter det ledende danske medlem Henning Emil Brøndum. Petergruppen rejste rundt i hele landet og udførte schalburgtage, heriblandt drab og bombesprængninger. Den 28. november 1944, blev gruppens provinsafdeling flyttet til Kolding fra Odense. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af Gestapo i Kolding, der befandt sig på Staldgården ved Koldinghus.
Indholdsfortegnelse
Kolding Folkeblad
Den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Ved schalburgtagen blev avisens tekniske afdeling med rotationspressen ødelagt, og tre mennesker omkom: chefredaktør N.E. Therkilsen, bladets portner H. C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen. Fru Gejlager blev endvidere såret.
Byens forretninger
Byens forretninger blev også udsat for schalburgtage. Den 22. december 1944 gik det ud over Engelsk Beklædningsmagasin i Østergade og FDB i Klostergade. Den 3. december 1945 blev herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade samt det kommunale vagtværns bil ramt.
Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i Søndergade. Den 19. marts samme år måtte firmaet atter stå for skud, ligesom 7 andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade. Ødelæggelserne var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu, men ingen menneskeliv gik tabt.
Andre attentater
Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på Troldhedebanen havde været udsat for et attentat i Marielundskoven. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet skete der kun materiel skade.
Litteratur og kilder
- K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
- Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
- Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
- Bøgh, Frank: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012.
