Forskel mellem versioner af "Chresten Berg"
Sfsarkiv (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 13: | Linje 13: | ||
*Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911. | *Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911. | ||
*Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979. | *Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979. | ||
− | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007. | + | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. |
+ | *Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007. | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] |
Versionen fra 5. feb 2014, 15:01
Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18.12.1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede Borgerskole, nu Nicolai-Historie, og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i Kolding Folkebibliotek. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til Kolding Tekniske Skole, der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul Grau og købmand Gross og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28.11.1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent. Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
- Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
- Historien om et dagblad, Kolding Folkeblad 1871-1995, DVD, manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen, PR Centret, 2007.